I mørket gror livet i mig.

I mit blods brusen, i min krops biologi, i min forbundethed med naturen.
Her i novembers mørke, her er mit novemberkald.
Her hvor

Den gang jeg som ganske lille drog ud, alene, intuitivt og fulgte kaldet dybt inde fra mit hjerte, fulgte sangen i mit blods brusen, der anede jeg ikke, at

Jeg hilser dig, smukke svale.

Jeg har set jer samles derude over vandet.
I bevægelse mellem det, der har været,
og det, der kalder jer hjem.