“Velkommen til” byder Bøgen her i smukke maj lige midt i forårets frodighed.
Bøgen der strækker sig himmelhøjt med sin solide stolte stamme, ofte kaldet Templets Søjle, og dog så sart og sårbart, står den der med sine nye bløde, smukke og lysegrønne blade.
Blade der bringer liv.
Årstidsfejring Beltane Midtpunkt mellem forårsjævndøgn og sommersolhverv.
Fredag den 1 maj – søndag den 3. maj.
Det er her Moder Jords uanede kræfter skaber liv og potentiale. Elskov, frugtbarhed og vitalitet. Nyt liv og lyset hyldes ved bålet.
Lad os da også byde dig velkommen til en weekend i skoven og lige straks kan du læse hvad du kan forvente.
Men først lad os høre, hvem du er 💚
☘️Du er den, der mærker længslen efter samhørighed med naturen, men spørger til hvordan og hvornår. Hvorfor, har du
accepteret.
☘️Du er den, der savner det ligesindet fællesskab, så du kan dele, glædes og lære.
☘️Du er den, der af livet er blevet afbrudt i din naturpraksis og længes efter at vende tilbage, og lige skal mærke det sted i dig igen, det sted hvor du hører hjemme
☘️Du er søgende efter en dybere mening med dit liv og spørger dig selv om den shamanistiske vej er din.
☘️Du er den, der ønsker at føle din forbundethed med naturen, selv når du ikke altid når at komme der ud.
Kære du, velkommen til 💚 Vi hilser dig 💚
Beltane, Valborgsaften, Majfest
Ja kært barn har mange navne, men i denne weekend, står vi lige midt i Beltane, Valborgsaften eller Majfesten, de mange navne vidner om en rejse op igennem tiden og vedholdenheden taler om vigtigheden af disse dage.
Beltane handler om kærlighed, elskov, frugtbarhed, vildskab, vilje og manifestation.
Ligesom sløret imellem de 2 verdener er tyndere, vores og forfædrenes, gudernes eller vejlederne. Ritualer og ofringer blev nøje udført i håbet om at årets høst vil blive frodigt og nok, så ingen blev alvorlig syge, og at der ville komme sunde børn.
I denne weekend vi skal tilbringe sammen, vil vi bringe Beltanes kærlighed og Moder Jords uendelig kræfter, hjem til os hver især, og med den støtte forny os med egen omsorg, vækst og fornyelse.
☘️Fredag kl 17.00 – 22.00
I bliver hentet ved parkeringspladsen, praktisk info, velkommen og eventyrlæsning.
Hvor: Bidstrup skovene, Hvalsø, Midtsjælland.
Vi fordeler os i shelterne og I gives de få praktiske oplysninger der er.
Vi danner cirkel og præsenterer os for hinanden.
Vi hilser på De, som vil bistå os igennem hele weekend med beskyttelse og vejledning.
Vi sætter os godt tilrette omkring bålet, spiser noget dejligt mad og deler et eventyr eller anden beretning.
Lyt til ordenes fortryllende magi, når de taler til dit indre med sit arketypiske sprog, eller ordene rejser ind i dit hjertes kærlighedskammer, rør dig – vækker dig – genkender dig.
I tusinder af år før os, sad de, som vi i dag, også omkring bålet og delte læring igennem
Du inviteres til at fortælle eller blot lytte.
☘️Lørdag formiddag – Et shamanistisk liv
Før vi spiser morgenmad, hilser vi på dagen og solen.
Efter morgenmad vil vi forberede os, så du er godt og grundigt klædt på til dagens kærlige udesidning.
☘️ Lørdag efter frokost – så går vi i skoven – en mini rejse med stor betydning
På din kærlige udesidning, hvor du nu tilbringer tid alene i skoven og støttet af Beltanes overflødighedshorn og Moder Jords skaberkraft, er det tid at hente din egenomsorg, kærlighed, egen indre frugtbarhed, så du kan vokse og manifestere den version af dig selv, som er fri, tydelig, klar og er modig i alle livets spørgsmål og valg.
Vi følger dig ud til DIT særlige sted og vi henter dig igen.
Når vi kommer tilbage til vores camp, vil du få tid til at skrive dagens oplevelser ned.
☘️ Lørdag før aftensmad – Årets cyklus og skønhed – lad os binde en krans eller en cirkel
Jeg medbringer ansigtsfarver hvis du har lyst til at smykke dit ansigt.
☘️Lørdag aftensmad
Fra Cafe Fuut Fuut i Hvalsø, skal vi nyde det skønneste vegetariske måltid, kærligt og omsorgsfuld tilberedt med lokale og danske råvarer.
☘️ lørdag efter aftensmad – trommecirkel
Med trommens lyd og rytmen, givet af cirklens taktfaste slag, rejser du ind i din egen kraft, ind i din egen ånd. Du lytter, du bevæger dig i takt og så lige der, husker du lyden af trommens stemme. Du træder over tærsklen, båret af de som var og de som er. Dit naturvæsens frihed udtrykker sig i din ur-lyd eller bevægelse.
Medbring din egen tromme, rasle eller fløjte hvis du har.
Vi slutter dagen kl. 22.00
☘️ Søndag – før vi skilles
Skridt for skridt – dine skridt og naturen er din læremester.
Dine ord til os.
Vi danner cirkel omkring bålet, takker bålets væsen, og DE som var med os.
Tak for denne gang, vi slutter omkring kl. 11.00
☘️ Du får desuden:
☘️ Fuld forplejning hele vejen igennem, Vegetarisk og udsøgt tilberedt af danske og lokale råvarer. Café Fuut Fuut vil stå for frokost og lørdagens aftensmåltid
☘️ The & kaffe, frugt til pausen.
☘️ En plads i shelteren. Vi bliver maks 8 i alt, så der vil være god plads til dig i shelteren.
Pris kr. 1.795,00 incl. moms
☘️ Tilmelding og afbud
Du er tilmeldt når du har indbetalt kursusbeløbet.
Din tilmelding er bindende, så du får ikke refunderet din indbetaling. Du kan sælge din plads.
Opstår der en venteliste, og din plads kan tilbydes en anden deltager, så kan du få din indbetaling refunderet minus kr. 250,00 til dækning af gebyr.
☘️ Tilmeldingsfrist
Torsdag den 16. april
☘️ Hvor
Bidstrup skovene, Hvalsø, Midtsjælland, her står i smukke omgivelser 2 rummelige shelter og venter på os.
På pladsen er der et muldtoilet og adgang til vand.
Under hele weekend vil der altid være 1 på pladsen, så dine ting er i sikker forvaring.
☘️ Praktiske oplysninger
Når du har tilmeldt dig, så får du en mail indeholdende weekendens program, adresse og hvor du kan parkere og anden praktisk oplysning.
☘️ Når vi går i skoven – vigtigt også at læse.
Når vi går ud i skoven og beder om hjælp, indsigt, healing eller andet, så er svaret ikke altid tydeligt og direkte. Nogle gange vil du opdage svaret senere. Nogle gange kommer svaret som en følelsesmæssig lindring eller tilstand. Naturens væsener ved hvilke og hvordan du skal modtage dine svar. Ydmyghed, hengivelse og respekt og mange timer i naturen, skal du være villig til at tilbyde. Naturen vil læse dig og ved hvor klar du er.
Denne weekend er en introduktion til at åbne dit animistiske livssyn og modtage nogle af de shamanistiske redskaber jeg kan viderebringe. Det forventes, at du kan tage vare på dig selv, da denne weekend ikke er et individuelt eller terapeutisk forløb.
Mobilen kan du selvfølgelig medbringe, men den skal være på LYDLØS.
Selvom vi kommer til at spise vidunderlige, vegetariske og smagsfulde måltider, så vil der ikke blive serveret nogen form for alkohol.
Enhver form for euforiserende stoffer ønsker vi ikke.
☘️Hvem er vi
Frans Sørensen
Alder: Niogfyrre sommer og en vinter.
Bopæl: Under Haslen, Kongernes Nordsjælland
Praktiker af den Forne Sed
Aktiv i og omkring det Asatro miljø igennem mere end 15 år
Har forestået flere Blót og udesidninger
Arbejd til daglig i samarbejde med Nøkken som Åmand
Har igennem min ungdom opnået tæt kontakt til netop Bidstrupskovene. – Mvh Frans, Åmand af Nøkkens nåde
Jeanne, Quinden bag Naturlig Viis, naturens stemme og formidler.
Mit inderste ønske er at bringe dig inspiration og mod, vække din længsler og sanser, så du igen kan finde hjem til naturen.
Jeg tror fuldt og fast på, at vi i vores forbundethed med naturen også er forbundet dybt i os selv, det fysiske menneske og vores spirituelle sjæl. Jeg tror, fordi jeg ved.
Jeg har trådt min sti alene i mange år, deri var det min læreplads, så jeg nu kan bringe min læring videre til dig.
Senere trådte jeg min sti i skønne shamanistiske fællesskaber, hvor jeg endnu engang lærte – Skjulte ord fik genkendelse og liv.
Svedhyttens renselse, trommens rejse, udesidningen rådshentning.
Jeg er uddannet psykoterapeut og coach, og har taget en lang række supplerende kurser.
Har undervist børn, unge og voksne indenfor folkeskolen, specialområdet, erhvervslivet, det alternative og selvudviklende.
Mit arbejdsliv har været en malerisk palette til nu at være selvstændig, som jeg har været siden 2014.
Velmødt fra os begge.
Vi ser frem til en livsfuld maj weekend









Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.