Forbind dig med Moder Jord og lad hende bringe dig din viisdom.
Jeg hilser dig, der
hører lyden af skovens hjerteslag.
Dig, der mærker, det, der, noget mere, når bøgen kikker på dig.
Dig, der føler, at du lever i en forkert tidsperiode. – For du føler dig fuldkommen, når du bevæger dig i skoven.
Dig, der savner fællesskabet, af de som også hører skovens hjerteslag.
Dig, der søger at leve i forbundethed med naturen i en “normal hverdag”
Dig, der har den længsel, åh så dybt et ønske om at slippe dit urmenneske, dit naturmenneske fri.
Du spøger tit, hvordan lever man med årets cyklus, årstidsfejringer, månen og solen og den dybe kærlighed, naturen giver.
Dig, der mærker en længsel efter livets balance og som er parat til at møde dine egne fordomme.
Dig, der inderligt ønsker, at bringe din forbundethed med naturen frem i din bevidsthed.
Dig, der søger dit autentiske jeg.
Velkommen til dette årsforløb, som jeg kalder Årstidshjul
og som er for dig, som mærker længslen efter at forbinde dig med naturen.
Er for dig, som lige vil gå lidt dybere og åbne dig for naturens visdom.
Du er måske “ny” i naturen, men mine ord giver genklang i dit hjerte.
Du er måske vant til at bevæge dig i naturen, men ønsker at åbne din bevidsthed omkring din færden. Ønsker at give dig selv et brugbart sprog.
Du har før bevæget dig i naturen, men livet førte dine skridt bort, åh så langt væk, at du nu rækker ud efter støtten til at vende tilbage.
For dig, der ønsker et pusterum, for nogle gange kræver livet bare mere af os.
Dette forløb strækker sig over et helt år og derfor navnet Årstidshjul.
Vi vil mødes 1 gang om måneden. I min skov eller din skov.
Vi vil fordybe os i årets årstidsfejringer.
Vi vil følge årets gang, årets hjul, mærke hver måneds særpræg, kraft, energi og indflydelse på os.
Vi vil mærke mørket og skumringens tynde filter.
Vi vil dykke ind i døgnets timer.
Vi vil hilse på alle levende væsener, lytte til deres visdom, der bringer os råd, selvindsigt og også viser vores fordomme.
Jeg vil introducerer dig for hvordan og hvornår naturen taler til dig.
Mit årstidshjul til dig – Hvad kan du forvente
Sig goddag til dine sanser, de vil vågne og bringe dig så meget glæde.
At være forbundet med naturen, er at byde livets universelle kærlighed velkommen, dit hjerte vil åbne sig for dit kreative liv, for følelsen af samhørighed, for en større mening med livet, for din egen indre kilde af overskud og lyden af din egen indre visdom.
At bringe naturen og året cyklus ind i dit liv, bringer dig forståelse og også en indre balance, så du hviler når du skal og springer ud i solen, når du vil. Det kan ikke undgås at livet i perioder kræver mere af os og nogle gange også for meget. Med naturens brusende i dit blod, vil du stå stærkere, mere jordforbundet, mere klar og bevidst og du vil fortsat leve, ikke kun overleve.
Med årstidsfejringerne skaber du nærvær og opmærksomhed ind i dit liv, og her skaber du plads til dine drømme. Her brænder du de glansbilleder af dig og dit liv, som har mistet sin glans og magt.
Når du lærer at lytte til skoven, vil du opdage at skoven er et spejl af dit eget indre og du vil mærke at dit kendskab til dig selv vil vokse og din egen kraft vil skabe sikkerhed og du vil finde en autentisk hvilen i dig og hvem du er.
Du vil lære at modtage svar på din tvivl, dine spørgsmål om hvor – hvordan – hvornår og hvorfor – om meningen.
Nogle gange kommer der gaver, som ændre dit liv.
- Det gør dig hel
- Bringer dig i balance
- Gør dig nærværende
- Gør dig stressfri
- Giver dig måske nye muligheder for fordybelse.
- Du nu vælger at være tro mod dig selv.
Årstidshjulet, årets gang – hvornår mødes vi
I skønne og magiske februar vil vi mødes første gang. Og det er allerede kl. 8.00, fordi vi sammen skal opleve det magiske, der sker i februar, nemlig – livet, der vender tilbage.
Årstidshjul første kursusdag: Lørdag den 21. februar 2026 kl. 8.00 i Bidstrup Skovene, Hvalsø
28.marts
25. april
23. maj
20. juni
25. juli
29. august
19. september
31. oktober
14. november
19. december
Januar 2027 – dato kommer.
Klokkeslæt vil blive blive angivet for hver gang. Nogle mødes vi formiddag, andre gange eftermiddag, nat eller aften.
Vi går selv om det regner.
Pris for alle 12 gange kr. 6.000
Du er først tilmeldt når jeg har modtaget din betaling.
Tilmeldingsfrist til dette årstidshjul er lørdag den 7. februar 2026
Fortrydelse:
Din tilmelding og betaling er bindende fra 14. dage før første kursusdag.
Afmelder du dig før de 14 dage før første kursusdag, vil du få din kursusbetaling retur.
Aflysning af mig:
Kun hvis vejret er ekstremt. I tilbydes en anden dag.
Hvis jeg bliver syg, I tilbydes en anden dag.
Husk noget at sidde på, tøj efter årstiden, noget at drikke og spise.
Noget at skrive med og på.
Velmødt
Jeg glæder mig til at vandre et Årstidshjul sammen med jer.



Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.