Marts
En dag i det tidlige marts træder du ud i lyset, og dér, under sneens tag, titter den frem. Med sine sarte lysegrønne blade og sit gyldne ansigt, som bar den i sig et lille stykke sol, løfter den sig mod verden og kalder dronningen til sig.
Som et lille solstrejf i jorden kalder den smukke erantis på både bierne og vores opmærksomhed. Det er som hjertet genkender noget, før tanken gør. I et stille Nu, glædes du over gensynet og den stille vished nu vender foråret tilbage og et stille håb bringes os i dette lille nu.
Marts er også måneden med de skarpe kanter. Den ene dag fyldt af sol og mildhed, den næste af rå vind og kulde. Erantissen lukker sig, bien søger tilbage i sit skjul, og vi huskes på, at intet endnu er sikkert. Måske er det netop marts særlige sandhed, at livskraft og sårbarhed ikke er hinandens modsætninger, men følgesvende.
I marts møder vi forårsjævndøgnet, og i et øjeblik, i et stille nu er mørke og lys lige lange. Et nu med fuldkommen balance mellem nat og dag, for så umærkeligt, tipper vægten, og vi vender mørket ryggen og med forårets brusen i kroppen vender vi nu mod lyset og sommeren.
Jævndøgn er et symbol på balance og markerer overgangen mellem vinter og sommerhalvåret. Nu er det ved at være tid til at så. Så dit plantefrø eller drømmefrø.